program

Uge 36 - Intolerance

Hver dag kl. 20

 

Første uge af september kan du læne dig tilbage i tiden og nyde D.W. Griffiths vidunderlige "Intolerance". Filmen fra 1916 præsenterer 197 muntre minutter i fire forskellige verdener med ét fælles tema. Medbring dine forældre til dette nostalgiske mesterværk.

Uge 37 - Shoah

Hver dag kl. 17

 

Selvom man elsker gris kan man godt forstå de forfærdelige aspekter af jødernes forfølgelse. Claude Lanzmanns cinemà verité-hovedværk om holocaust er 613 minutters gribende smerte. Vi anbefaler ’det store ædegilde’ til denne meditative forestilling. (Eksklusivt for denne forestilling serverer vi kosher-skinke til vores jødiske gæster).

Uge 38 - Lawrence of Arabia

Hver dag kl. 21

 

I den tredje uge trækker vi det 40 m2 lærred lidt ekstra ud. Hér blænder vi nemlig op for David Leans fantastiske fabel om den hvide helt i den arabiske verden. Alt imens de afskyr ’øffer’ i tusind og en nats-land, kan du gnaske og pulse i 227 minutter.

Uge 39 - Gandhi

Hver dag kl. 12, 17 og 22

 

Æd løs mens han sulter. 188 minutter instrueret af Sir Richard Attenborough.

Glæd dig til næste måned, hvor vi viser endnu længere klassikere som "Cleopatra", "Ben-Hur", "Moderen og Luderen" og Andy Warhols 5 timer lange monsterværk "Sleep".